div class="cleared reset-box">



Joomla : Kropsinstituttet
Recommend to a friend

EN SMART START


hvad-er-udrensningÆblemüesli: 2-3 personer. 


25 g. rosiner
1 dl. æblejuice (bedst friskpresset)
25 g. havregryn
2 spsk. honnin
25 g. hakkede mandler
1 æble, udkernet og grofthakket


Udblød rosiner i æblejuicen i 15 minutter. Kom det hakkede æble i en skål, tilsæt rosiner og æble-juicen og rør godt rundt.
Rør nu havregryn og honning i. Tilsæt de hakkede mandler og rør det hele sammen. Serveres straks med yoghurt, ris eller soyamælk.



Appelsin – Quinoa: 2-3 personer.


5 tørrede abrikoser i tynde skiver
2 dl. appelsinsaft (gerne friskpresset)
80 g. quinoa
1,5 spsk. kokosmel
1 appelsin, skrællet og delt i både, serveres til.

Abrikoser og appelsinsaft kommes i en gryde og bringes i kog. Rør quionoaen i og lad det simre ved svag varme. Gryden tildækkes og står i 10-15 minutter, indtil væden er opsuget af quionoaen.
Hvis du har lyst, kan du oven på hver portion komme lidt kokosmel og appelsinbåde. Serveres varm.


Smoothie: 2 personer.

2 bananer
½ dåse kokosmælk
200-300 g. frosne hindbær
1 håndfuld mandler
2 spsk. Udo´s Choice ( en olie der kan købes hos helsekosten)


Kokosmælken og de frosne hindbær blendes, herefter kommes banan og Udo´s Choice i og blendes videre i ca. 5-10 sek. Til sidst tilsættes mandler og blendes i ca. 15 sek. Serveres med det samme.


Havregrød med fyld. 2-3 personer.

Ca. 80 g. havregryn
2 dl. vand
25 g. rosiner
25 g. dadler
1-2 spsk. agave sirup
2 dl. rismælk


Havregrynene koges med vandet ved svag varme i ca. 10. min (husk at røre i gryden), brug evt. riskoger. Serveres straks med rosiner, dadler og agave sirup henover. Ønskes en lidt mere vandet konsistens tilsæt rismælk til sidst.



Æggekage med sundt fyld: 2 personer.


4 æg
50 g. frisk spinat
½ løg
4 cherrytomater delt midt over
2 spsk. kokosolie
Salt og peber


Pisk æg, løg, cherrytomater i en skål, salt og peber efter smag. Lad det stege sammen med kokos-olie ved høj varme i 2-3 min. Til sidst tilsættes den friske spinat i ca. 30 sek. Serveres varm.

 
Kropsinstituttet - Studiestræde 14A, 2 sal - 1455 København K - T: +45 51 16 18 16 - info@kropsinstituttet.dk