BARNLØSHED - KANONKUREN

Kanonkuren mod ufrugtbarhed.

Kanonkuren er et forløb der kan hjælpe dig og din partner til at øge produktionen af sædceller og balancere hormonerne hos kvinden. Ved at indtage vitaminer og gøre små ændringer i hverdagen, kan mulighederne for graviditet øges markant. 

Sørg for at spise rigeligt med "levende mad". Altså friske råvarer som masser af friske grøntsager og frugter - og meget gerne en masse friskpressede juicer sammen med du følger kanonkuren. Undgå gerne alt for meget fastfood, junkfood og tæl hellere kemi end kalorier.

 

Hvad er kanonkuren?


Der er tale om en kur for barnløse par, og der er en kur beregnet for kvinden og en for manden. Det anføres som en fordel, hvis begge tager den samtidig. Der er tilsyneladende flere opskrifter, men med nogenlunde samme indhold.


Kvinden skal tage:
 

Royalforce, 1 kapsel dgl. Det er gelé royale – bidronningefoder, som også skal kunne normalisere hormonbalancen og give stærkere æg.

Kelpasan + 1-2 kapsler dgl. Indeholder alle nødvendige sporstoffer, bl.a. jod fra friske alger i Stillehavet.

Biortomin 1-2 tabl. dgl. Vitamin og mineraltilskud. Indeholder bl.a. selen.

Ovarium 6. 2 tabl. 3 gange dgl. Et homøopatisk ekstrakt af æggestokke.

Twinlab E-400. E-vitamin i middelstor dosis.

Folinsyre 400 mikrogram. B9 vitamin, som det anbeales alle, at tage før og under graviditet.


Der er efter min mening sund fornuft og erfaring bag denne opskrift.


Mandens skal tage:
 

Kelpasan + 1-2 kapsler dgl. Indeholder alle nødvendige sporstoffer, bl.a. jod fra friske alger i Stillehavet.

Biortomin 1-2 tabl. dgl. Vitamin og mineraltilskud. Indeholder bl.a. Selen.

Royalforce, 1 kapsel dgl. Det er gelé royale – bidronningefoder, som også skal kunne normalisere hormonbalancen.

E-vitamin

Selen og Zink for at styrke sæddannelsen og sædcellernes bevægelighed.

Q10, 60 mg dagligt. For at styrke sædcellernes bevægelighed.


Også mandens kur er der god fornuft i.


Det oplyses, at hvis kuren ikke hjælper efter et halvt år, så kan man lige så godt stoppe, da den så formentlig ikke vil hjælpe.


Som jeg ser det, går kuren ud på at sikre, at både manden og kvinden har alle de vigtige stoffer til rådighed i kroppen, som har betydning for frugtbarheden. Det er klart, at en så vigtig proces som befrugtning kræver, at hele systemet fungerer ordentligt, især hvis der er andre forhold, der hæmmer befrugtningen, som f.eks. alder, psykisk stress og kemisk belastning.


Oprindelig opskrift fra læge Carsten Vagn-Hansen.

7 Comments