CELLEFEDT ELLER DELLEFEDT?

Fedt har et imageproblem

I årtier har ernæringseksperter tudet os ørerne fulde med, at ”vi bliver syge af fedt”, og at ”fedt feder”. Og vi lytter troligt til deres ord. Indkøbskurven bugner af lightprodukter, når vi handler ind. Men i virkeligheden gør vi os selv en bjørnetjeneste. Det ved de fleste, der har prøvet at tabe sig på denne måde.

Det er nemlig vanskeligt at tabe sig, hvis man mangler fedt i maden – vel at mærke det rigtige fedt. Når fedtet bliver fjernet i færdigmad, skal det erstattes med noget andet, og hvis man bare tilsætter vand, smager maden ikke af noget.

Derfor tilsætter man ofte sukker eller stivelse i en eller anden form for at kompensere for den manglende smag. Men fedt giver også en mæthedsfornemmelse, og når man fjerner det, kommer vi automatisk til at spise mere. Og det har paradoksalt nok gjort de fedtforskrækkede overvægtige af et alt for højt indtag af stivelse fra sukker, brød, pasta og kartofler.

 

Cellefedt og dellefedt

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken slags fedt vi får. Man skelner mellem cellefedt og dellefedt. Fedt bliver brugt til mange formål i kroppen. Vores immunforsvar, hormon- og nervesystem er afhængig af de gode fedtstoffer. Forskere i udlandet forudsiger, at vi om nogle år står over for lige en så stor sygdomsbyrde på grund af psykiske sygdomme, der skyldes fedtstofmangel, som den, vi står over for nu med hjertekarsygdomme.

Vi har mange milliarder celler i kroppen. Cellevæggen i hver enkelt celle er opbygget af fedt. Næringsstofferne bliver transporteret ind i cellerne, og affaldsstofferne transporteres ud. Dårlig fedt og mættet fedt ”dellefedt” får cellevæggen til at blive stiv og usmidig. Det betyder, at vi ikke får det fulde udbytte af det, vi spiser. Hvis vi derimod spiser de gode fedtstoffer, cellefedt, bliver cellevæggen blød og smidig. Sammen med grøn kost og motion har de gode fedtstoffer stor betydning for, at cellerne bliver mere modstandsdygtige og bedre til at modtage næringsstoffer.

Dellefedt belaster kroppen, øger betændelser og lagrer sig som fedtpuder, mens cellefedt bygger op og sætter forbrændingen i vejret.

Cellefedt er kort sagt livsvigtigt for kroppen. Men da kroppen ikke selv kan danne det, skal det tilføres gennem det, vi spiser. F.eks. gennem fisk, frø/kerner, avocado, mandler/nødder, oliven, koldpressede planteolier og grønne grøntsager.

Det dårlige fedt, dellefedtet, findes f.eks. i fastfood, friturestegt mad, chips, købekager, billige madolier eller for meget mættet fedt fra kød og mejeriprodukter.

Vi har dog brug for lidt mættet fedt. Og det kan vi få gennem magre kød- og mejeriprodukter som kylling, kalkun, skummetmælk og mager ost.

Kød har et højt indhold af mættet fedt. Men når man køber kød, er det vigtigt at tænke på, at dyr, der lever udendørs, har et større indhold af de gode fedtstoffer, sammenlignet med dyr, der står inde og bliver fodret.

En anden måde at få opfyldt det daglige behov for mættet fedt er ved at bruge palme- og kokosolie i kosten. Smør, og gerne det økologiske, er også en god måde at dække sig ind på. Det adskiller sig nemlig fra andet animalsk fedtstof ved at have et højt indhold af smørsyre, som er med til at holde vores tarmflora på toppen.

Vi kan altså ikke helt undvære det mættede fedt, men vi kan heller ikke tåle det i de mængder, som de fleste af os indtager i dag. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at fylde indkøbskurven med alle de gode varer, der indeholder cellefedt i stedet for dellefedt. Ikke mindst fordi de fleste af os mangler det gode fedt i forvejen. Især fra fisk, hørfrø og grønne grøntsager. Fedtstoffer, som vi skal have gennem maden – og evt. supplere op med et tilskud. Så vi kan komme dellefedtet og de ekstra kilo til livs – og forkæle vores krop med cellefedt.

Læs om et af de bedste olier i vores blog  - et dagligt "must have" for mig og min familie.

Kan købes i vores webshop

Comment