DAGBOG FRA ET OL-MEDALJEHÅB

ÅRETS FØRSTE WORLDCUP ER NETOP BLEVET AFHOLDT I SYDAFRIKA.


Løbet var vigtigt, da det var sæsonens første møde mellem verdens bedste mountainbikeryttere. Alle ryttere går ind til årets første Worldcup med ekstra spænding, da det her er omkring et halvt år siden sidste møde med netop disse verdens bedste konkurrenter.

Personligt havde jeg haft en god optakt til Worldcuppen, da jeg et par uger forinden på Cypern havde kørt cykelløb og kunne tage hjem med flere sejre i bagagen. Det var derfor med selvtillid, god moral og vished om, at min form var på rette vej, at jeg kunne tage til Sydafrika. 

 

2012 er kun min tredje sæson med Worldcup løb. 2012 har et ekstra tvist og er en speciel sæson på mange måder pga. OL. Alt har fået et hak op: konkurrencen, fokus, mediedækningen, opmærksomheden. For mig er det ret uvant, men min strategi er at forsøge at tage det mest muligt afslappet og træne på den måde, jeg altid har gjort. Så holder jeg mig til en plan, jeg kender og det giver mig den ro, jeg behøver for at præstere bedst muligt.

2011 var en kanonsæson for mig, hvor jeg kørte på Worldcuppodiet to gange ( en 2. og en 3. plads) og desuden blev Verdensmester på marathondistancen ( køretid ca. 4 - 5 timer, mod den "normale" OL-distance, hvor køretid er ca. 1,5 time ). Derfor tør jeg også være mere ambitiøs med min målsætning i år, og det er at køre top10 resultater i de enkelte Worldcupløb. 

 

Et mountainbikeløb er et superintensivt cykelløb af omkring 1,5 times varighed. Det bliver afviklet på en ca. 5km rundstrækning i skov-/ bjergterræn med ca. 200 højdemeter pr. omgang. Der køres normalt 5 omgange for kvinderne. Feltet bliver startet samtidig og det er derfor meget afgørende at have en god startplacering, for der bliver startet for fuld skrue. Jo bedre placeringer man kører ind, jo længere fremme får man lov til at starte. Jeg kunne i kraft af min 9. plads på verdensranglisten starte i 2. række, hvilket er en god udgangsposition. 

 

Jeg kendte allerede løbsruten i Sydafrika, da der var en tilsvarende Worldcup året inden. Dog havde arrangørene i år været endnu mere kreative i deres banebyggeri, da der var indbygget nogle vældige hop og meget svære tekniske nedkørsler med træstammer og store sten. Jeg må indrømme, at det tekniske niveau tog pusten lidt fra mig, da jeg ikke følte mig rustet til at køre de sværeste forhindringer. Jeg valgte derfor at køre nogle lettere, men mere tidskrævende linier. På den måde følte jeg, at jeg havde styr på banen og det gav mig ro til at yde mit maksimale på den fysiske side. 

 

Da startskuddet lød, fik jeg desværre ikke foden ordentligt i pedalen og mistede derved dyrebare pladser. Hurtigt indsnævredes sporet, så det var svært at køre sig frem. Jeg undgik dog de værste kø-dannelser og kunne hurtigt komme til at køre mig frem. Det eneste det krævede var kræfter. Desværre havde jeg på dagen ikke tilstrækkeligt med kræfter. Hver gang jeg trådte hårdt op ad bakkerne, var det som om mine ben døde. Derfor fandt jeg hurtigt en strategi, - at komme mest effektivt og hurtigt igennem og holde min egen rytme. Det rakte til en 18. plads ca. 5 - 6 minutter efter vinderen. Jeg gav, hvad jeg havde på dagen og det er jeg tilfreds med, selvom min placering ikke levede op til målsætningen. 

 

Nu er jeg tilbage i Danmark og hviler ud og forbereder mig til den næste worldcup i midten af april i Belgien. En del af mine forberedelser er bl.a. Martins Body SDS behandlinger, der hjælper mig med at finde balance i min krop. Som eliteidrætsudøver bliver både min krop og min psyke udsat for store belastninger, og jeg kan mærke, hvordan det dræner kroppen for kræfter. 

 

Med sine kyndige behandlinger formår Martin at finde frem til de energislugende spændinger og få løst op i dem. Jeg får samtidig en kropsfornemmelse, der er mere nærværende og jeg føler, at de signaler min krop sender til mig er tydeligere. Jeg kan mærke, at jeg efter behandlingerne er ekstremt energifyldt og at jeg er tanket op til igen at yde mit bedste.

Annika Langvad, Mountainbiker

Comment