VITAMIN- OG MINERALMANGEL

D-VITAMIN – DIT VÅBEN MOD NÆSTEN ALLE SYGDOMME

Man kan bare ikke få nok...D-vitamin er undtagelsen, når det gælder argumentet om, at man får vitaminer nok ved at spise en sund og  velafbalanceret kost, for 90% af kroppens behov dækkes af den D-vitamin, der produceres, når sollyset rammer huden. Vi får kun en meget lille del fra kosten.

 

Desværre har den øgede brug af solcreme og det faktum, at vi bruger mindre tid udendørs, medvirket til, at mange af os nu mangler D-vitamin. I Storbritannien mangler én ud af syv voksne D-vitamin, fordi solen i vintermånederne knap nok har styrke nok til at hjælpe kroppen til at fremstille vitaminet naturligt... og ved forårstid lider 60% af den britiske befolkning af egentlig mangel (dvs. et blodindhold på under 30 ng/ml).

D-vitamin bliver i kroppen i ca. 60 dage. Derfor er det vigtigt at "fylde op" regelmæssigt. Den bedste måde er at tilbringe ca. 20 minutter to gange om ugen i solen, hvor du skal sørge for, at sollyset især rammer hænder, arme og ansigt.

I USA er den anbefalede kosttilskudsdosis 400 I. E. om dagen, men der findes ikke en anbefalet dagsdosis i Storbritannien. Nogle forskere mener, at 2.000 I. E. D-vitamin er nødvendigt for at fore­bygge sygdom. Hvis du har behov for at tage D-vitamintilskud, er det bedst at tage D3-vitamin, som er den variant, der er tættest på den D-vitamin, kroppen danner naturligt.

 

DET ENESTÅENDE SUPER-VITAMIN:

Siden 2008 er D-vitaminet blevet mere og mere populært, og man har afdækket flere og flere af dette fedtopløselige vitamins fantastiske egenskaber.

Det vigtige vitamin produceres, når huden udsættes for UV-bestråling fra sollys. Nogle få minutter i solen hver dag genererer nok D-vitamin til at beskytte mod adskillige sygdomme. Tidligere forsøg har vist, at D-vitaminer spiller en væsentlig rolle for beskyttelsen mod kræft, hjertesygdom og diabetes - lidelser, som står for 60-70% af alle dødsfald i den vestlige verden.

Faktisk er D-vitaminmangel også sat i forbindelse med forhøjet blodtryk, multipel sclerose, gigt, knogleskørhed, muskelsvaghed og rakitis (engelsk syge). Dette burde alene være nok til at sikre, at du sørger for at få nok D-vitamin, men hvis du har brug for lidt mere til at overbevise dig, så er her nogle flere rigtigt gode grunde, der illustrerer D-vitaminets sundhedsfremmende egenskaber:

 

• Forkølelse og influenza: Amerikanske forskere fra Winthrop University Hospital i Mineola har påvist, at tilskud af D-vitamin til en gruppe frivillige reducerede antallet af forkølelser og influenzatilfælde med 70% i løbet af tre år. Ifølge forskerne stimulerer vitaminet det naturlige forsvar mod virus og bakterier.
 

• Hjertesygdom: Et amerikansk forsøg foretaget ved University of California af tæt på 10.000 kvinder over 65 har vist, de kvinder, der tager D-vitamintilskud, har en 31% lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Tyske forskere ved Bonns universitet har fundet frem til, at patienter med kronisk hjertesvigt havde et lavere kropsindhold af D-vitamin.
 

• Kræft: Forskere fra University of San Diego gennemgik 63 videnskabelige forsøg offentliggjort siden 1960'erne og konkluderede, at en daglig dosis på 1.000 I.E. (25 mcg) var nødvendig for at sikre D-vitaminniveauet. I American Journal of Public Health tilføjer de, at D-vitaminmangel kan være årsag til adskillige tusinde for tidlige dødsfald som følge af kræft i tyktarmen, brystet, æggestokkene osv. hvert år.
 

• Diabetes: Forskere fulgte 12.000 børn født i årene 1966-97 og påviste, at de, der udviklede rakitis - et tegn på D-vitaminmangel - havde tre gange så stor risiko for at blive diabetikere som andre børn.
 

• Multipel sclerose: Denne tilstand ses oftest i lande, der ligger langt fra ækvator. I det mørke Chicago er der større risiko end i det solrige Florida. Skotland har det højeste antal MS-patienter i verden. Et forsøg offentliggjort i 2004 i Journal of Epidemiology and Community Health tyder på, at personer, der opholder sig i solen, har lavere risiko for at udvikle MS end dem, der holder sig fra sollyset.
 

• Autisme: John Cannell, psykiater og fortaler for indtagelse af D-vitamin, mener, at D-vitamin-mangel kan være én af årsagerne til eksplosionen i antallet af autister. Ifølge Cannell er der en forbindelse mellem det generelle råd om at undgå sollyset og dække sig til, som har lydt siden 80'erne, og det stigende antal autister. I lighed med Cannell siger dr. Richard Mills, forskningsdirektør ved National Autistic Society: "Der har været spekulationer om, hvorfor autisme er mere almindeligt på de nordlige breddegrader, som får mindre sollys, og man har overvejet en sammenhæng med rakitis - observationer, der støtter teorien".

 

VITAMINERNE HOLDER ÅRENE ÅBNE

Åreforkalkning og blodpropper er ofte resultatet af et forhøjet kolesterol-tal, og det er her, C-vitaminet kommer ind i billedet.

Lægerne mener, at vitaminet sætter gang i de kemiske processer, der omdanner kolesterol til galdesyre. Et underskud af C-vitamin kan derfor betyde, at kolesterolet hober sig op i blodårerne. Omvendt kan et tilskud sænke kolesterol-niveauet.

Dette er blevet undersøgt gennem flere forskellige studier. De mest markante resultater er dog tørst fremkommet efter, at også E-vitamin er blevet inddraget i forskningen.

Det er dr. Anthony Verlangieri, der har fundet frem til, at en kombination af C- og E-vitaminer kan nedsætte risikoen for åreforkalkning betydeligt og måske ligefrem behandle sygdommen.

Nedsætter dødeligheden med en femtedelI et forsøg med 38 aber, inddelt i forskellige grupper, satte dr. Verlangieri alle dyrene på en lav-vitamin og høj-kolesterol diæt, undtagen en kontrol-gruppe.

Nogle af dyrene på diæt fik herefter et tilskud af C- og E-vitaminer for at undersøge vitaminernes forebyggende virkning. Resten af dyrene udviklede forskellige grader af åreforkalkning og blev herefter behandlet med vitaminer. Den daglige dosis var på 800 milligram C-vitamin og 150 milligram E-vitamin.

Under diæten blev der løbende udtaget prøver, hvor man sammenlignede dyrenes grader af åreforkalkning (se billedet).

Efter tre år var 11 af aberne døde, mens 27 havde overlevet. Og Anthony Verlangieri fandt, at dødeligheden i de grupper, der havde fået tilskud af vitaminer, var knap 10 procent, mens dødeligheden blandt de øvrige var cirka 50 procent.

Forsøget med aberne blev afsluttet sidst i 80'erne, og den betydelige forskel i dødeligheden i de to grupper har med fornyet kraft sat fokus på vitaminernes vigtige rolle i kampen mod sygdomme.

 

RYGERE HAR BRUG FOR EKSTRA VITAMINER  

Dr. Verlangieris undersøgelser understøtter andre læger i, at C- og E-vitaminer sætter gang i nedbrydningen af kolesterol. Men han går videre og påstår, at de to vitaminer tilsammen danner et enzym, der direkte fjerner kalkaffejninger i årerne. På længere sigt mener han, at de kan forebygge og måske helbrede forskellige hjerte-kar-sygdomme.

Tilbage er det store spørgsmål: Hvor mange vitaminer skal man have for at forebygge en sygdom som fx blodpropper. Desværre kan der ikke gives et entydigt svar. For det første svinger behovet for vitaminer fra menneske til menneske- og det gælder ikke kun behovet for C-vitaminer. Nogle trives fint på de 60 milligram om dagen, mens andre måske er mere disponerede for sygdomme.

For det andet kommer det an på, hvordan man lever. En hovedregel er, at jo hårdere man lever livet, desto flere vitaminer har man brug for. Og rygere er særligt udsatte. De har brug for dobbelt dosis, fordi røgen simpelt hen »stjæler« vitaminerne.

 

Læs også "Tidligt gammel uden vitaminer og mineraler" eller "Kosten dækker ikke vores vitamibehov"

 

Har du behov for kosttilskud, så får du 20 % rabat på ALLE produkter hos Pharma Nord - køb dem i vores webshop lige her

Comment