VITAMINER MOD ÆLDNING

Behovet for mange vitaminer stiger med alderen. Underskud virker på samme måde som radioaktiv stråling og giver mutationer, nedsat energiproduktion, kræft og aldersforandringer i kroppen. Det mener en af verdens førende ernæringsforskere.


Da Bruce Ames var 70, overrakte præsident Clinton ham USA's højeste videnskabelige anerkendelse, National Medal of Science, for hans forskning i ernæring, kræft og aldring.


I dag er han 77, men stadig en næsten ubegribeligt aktiv forsker og professor ved det berømte Berkeley universitet i Californien. Han er i øvrigt også manden bag den verdenskendte Ames' test, en lynmetode til afsløring af, om kemikalier kan give mutationer - og dermed kræft.
Denne indledning fortæller, at Ames er en forsker, man lytter til, og derfor har vi i denne uge valgt at omtale en af Ames' seneste og væsentlige videnskabelige artikler.


Kræft og ældning - spis vitaminer til
Artiklen blev publiceret i tidsskriftet for den europæiske organisation af molekylær-biologer (EMBO reports). Den beskriver, hvorfor man kan mindske sin tendens til kræft og ældning ved at få mere end anbefalet af diverse vitaminer og andre nøglesubstanser.
Hvordan går det så til? Ames har i sine forsøg fundet, at mangel på C-, E-, B6- og B12-vitamin foruden folinsyre og zink har nøjagtigt samme virkning på cellerne som radioaktiv stråling. Dvs. at mangel medfører mutationer, f.eks. som følge af såkaldte strengbrud i kromosomerne (de går simpelt hen midt over).


Folinsyre

Mangel på folinsyre medfører f.eks. strengbrud, fordi der indbygges et forkert stof (uracil) utallige steder i de lange DNA-molekyler. Disse mutationer virker på cellerne som en virus på en computer. I værste fald bryder systemet ned.

Men mangel medfører ikke kun mutationer. En anden følge er svækkelse af mitokondrierne, de små kraftfabrikker i cellerne, som danner energi. Hvis mitokondrierne skal fungere, må de råde over bestemte enzymer, som man kan opfatte som fabrikkernes maskineri. Enzymerne arbejder sammen, så produktet fra den ene maskine forarbejdes videre i den anden i en kæde af reaktioner, der ender med, at ilt og brint bliver til vand og energi. Men hvor kommer enzymerne fra? Uden de nødvendige byggesten kommer de slet ikke!


 

Zink, B-vitamin, biotin og pantotensyre

Ames har bl.a. påvist, at mangel på zink eller B-vitaminerne biotin og pantotensyre svækker den fjerde proces i denne kæde af reaktioner. De er byggesten til den "maskine", der skal udføre fjerde trin i processen. Ikke alene dannes der ved mangel mindre energi. Ilten bliver heller ikke ordentligt omdannet til vand. Som resultat heraf tømmer mitokondrierne frie iltradikaler ud i den omgivende celle, hvor de kan give yderligere mutationer, kræft og svækkelse.


Mere energi
Hvorfor mener Ames, at mange behøver flere vitaminer end anbefalet? Det hænger sammen med en tredje og sidste pointe i hans tankegang. Den handler om konsekvensen af de utallige mutationer, som på en af de nævnte måder uundgåeligt opstår i livets løb. De betyder, at cellerne danner enzymer, der er mindre effektive, fordi de med en afvigende fysisk form binder sig dårligt til de vitaminer, de behøver som hjælpestoffer. Ames hævder, at den dårlige binding kan man overvinde ved simpelthen at øge mængden af vitaminer. Så virker enzymerne igen.


Skrevet af Speciallæge i almen medicin, Niels Hertz


Her en liste over de vitaminer og mineraler, der er nævnt i artiklen, og hvilke fødevarer de findes i. De er listet med den mest vitaminholdige først mv.


C-vitamin:
Hyben
Persille
Rød peberfrugt
Hybensaft
Solbær
Brændenælder
Grønkål
Peberrod
Broccoli
Rosenkål


E-vitamin:
Hvedekimsolie
Solsikkeolie
Solsikkekerner
Tidselsolie
Palmekerneolie
Torskelevetran
Vindruekerneolie
Pamleolie
Mandel
Raspolie


B6-vitamin:
Hvedekim
Hvedeklid
Tofu
Hvidløg
Tunfisk
Laks
Hornfisk
Sesamfrø (hele)
Valnød
Makrel


B12-vitamin:
Okselever
Kalvelever
Svinelever
Kyllingelever
Østers
Torskerogn, rå
Torskerogn, konserves
Sardin i olie
Makrel
Sild


Zink:
Hvedekim
Cacaopulver
Sesamfrø (hele)
Hvedeklid
Græskarkerne
Sojamel
Cashewnødder
Danbo ost, 30 %
Gule ærter


Folinsyre: 
Bælgfrugter
Grønne grøntsager
Lever

Læs også: "Vitamin- og mineralmangel" og "Kosten dækker ikke vores vitaminbehov"

Har du behov for kosttilskud, så får du 20 % rabat på ALLE produkter hos Pharma Nord - køb dem i vores webshop lige her

 

Har du behov for tilskud, har du nu mulighed for at købe alle Pharma Nords eksklusive produkter med 20 % rabat lige her:

Comment