ER LIGHTPRODUKTER SUNDE?

Du står i supermarkedet og skal købe en salatdressing. Der er den velkendte, og så er der også en light-udgave. 33 % mindre fedt står der på flasken. Du tænker dig om. Man skal jo spare på fedtet, og vips, ryger den fedtreducerede salatdressing i kurven.

Det er det samme med sodavand. Sukker er jo usundt ved du, men du vil gerne hygge dig med en sodavand til filmen i aften, så hvorfor ikke bare købe light-udgaven? Det smager jo næsten ens.

Der er masser af grunde til, at vi vælger light-produkter, og i løbet af de seneste år, er der også kommet et større og større udvalg på hylderne herhjemme. Selv smør fås nu i en light-version, hvor paradoksalt det end måtte være, at et fedtprodukt pludselig findes i en light-udgave.

Flere diætister og slanke-guruer anbefaler, at man bruger lightprodukter, og set ud fra et kalorie-regnskabsmæssigt synspunkt, giver det også god mening, da light-produkterne generelt set indeholder færre kalorier end de almindelige. Hvis man fx drikker en liter sodavand hver dag, vil man således kunne spare mange kalorier på årsbasis ved at skifte colaen ud med cola light.

Men når man fjerner sukker og fedt fra en vare, er man nødvendigvis nødt til at erstatte det med noget andet, og disse erstatninger er bestemt ikke altid et godt alternativ, når vi ser på kroppens sundhed i et større perspektiv. Og der er balanceforholdet kun en lille brik mellem de kalorier, vi indtager og forbruger.

Der findes et hav af forskellige sødemidler, emulgeringsstoffer, smagsforstærkere, farvestoffer osv., der fyldes i lightprodukter for at kompensere for det lavere sukker- eller fedtindhold. Disse er ofte kunstigt fremstillet, og Kropsinstituttet er derfor klart af den opfattelse at, hvis du skal vælge mellem et almindeligt og et lightprodukt, er det bedst at tage sukkeret. Kroppen har ikke godt af alle de kemiske stoffer, og den ved ikke, hvordan den skal bearbejde dem.

Et af de stoffer, man bruger til at erstatte sukker med, er aspartam, før i tiden kaldet NutraSweet. Gener som hovedpine, træthed, søvnløshed, kløe, depression og senest kræft er nogle af de bivirkninger, som stoffet er blevet beskyldt for, men der er dog aldrig bevist noget endegyldigt. I Danmark går aspartam under betegnelserne: "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E951)". 

Udover disse tvivlsomme tilsætningsstoffer vil du, hvis du primært slukker tørsten i lightsodavand i stedet for almindeligt vand også gå glip af vigtige mineraler. Vand fra hanen i Danmark indeholder mineraler som calcium, jod og magnesium. Mangel på disse mineraler kan bl.a. give struma, væksthæmning, kramper i muskler og muskelsvaghed. 

Konklusionen må være, i stedet for at indtage lightprodukter i de store mængder, som vi er blevet vænnet til, er det bedre at følge princippet ”lidt men godt”.

Comment