Tankens kraft

Hvordan vi tror, vi har det, har en ufattelig stor betydning på, hvordan vores fysiske krop reagerer. De to ting hænger sammen. Hvis du er i tvivl eller bare vil have bekræftet det, så prøv at lave denne øvelse derhjemme. Den tager kun 2 min. og er ganske tankevækkende. 

Tankernes virkninger:
 

Stå med siden til din partner. Hold din højre arm (eller den venstre hvis 
du er venstrehåndet) strakt ud foran dig i skulderhøjde. Derpå lægger din partner sin hånd på dit udstrakte håndled. Læg nu din energi i at holde din arm strakt og modstå, mens din partner forsøger at presse din arm ned. Målet er at finde dit naturlige modstandsniveau – din partner behøver ikke at bruge magt. Slap derefter af.

Luk nu øjnene, og tænk et kort øjeblik på en situation eller person der vækker en trist, sørgelig eller ophidset følelse i dig. Når du mærker denne følelse, strækker du igen armen ud og modstår din partners forsøg på at presse din arm ned. Slap af.

Tænk herefter på noget du har det godt med, og som gør dig rigtig glad. Når du har denne glade følelse, strækker du igen armen ud og modstår endnu en gang din partners forsørg på at presse din arm ned. Slap af. Hvis I har lyst, kan i bytte roller og udføre øvelsen igen.

De fleste mærker en umiddelbar forskel mellem de forskellige armtests. De oplever, at når de har foruroligende eller triste tanker og følelser, kan de ikke modstå, som om al energien har forladt deres arm. Men når de fokuserer på glade tanker og følelser, bliver armen meget stærk, og der er ingen problemer med at modstå. Ofte vil armen være stærkere, end da de begyndte på øvelsen. Det bemærkelsesværdige er hvor hurtigt tankerne og følelserne omsættes til en fysisk reaktion.

Comment