Julen er lige rundt om hjørnet. Det betyder blandt andet glæde, grin, kærlighed og forventningsfulde børn. Men det betyder så sandelig også fulde maver (og mennesker), fed mad, sukker i spandevis og.... endnu mere mad.

kom godt igennem julen

 

Vi tænker nok alle sammen over hvordan vi bedst kan komme igennem denne jul uden at tage for meget på, og uden at presse vores krop alt for meget.

Den nemmeste løsning vil nok være at lade være med at spise så meget og tænke over hvad du spiser, men det er nemmere sagt end gjort. Og det er jo kun jul en gang om året.
 

Så hvad skal vi så gøre, her er nogle små fif.

Drik et glas vand med citron 20 minutter før du skal spise, det sparker gang i fordøjelsen og hvis du supplere med at spise en smule bitre grøntsager, vil det også være med til at stimulerer fordøjelsesenzymerne, deriblandt galdeproduktionen.

Galde er et sekret der opbevares i galdeblæren, dette sekret frigives når man indtager et fedtrigt måltid. Og dem er der desværre lidt for mange af i den søde juletid.  Galden emulgerer fedtet så det nemmere kan optages i kroppen.

Fordøjelsesenzymerne er nødvendige for fordøjelsen af den føde du spiser. Symptomer på manglende fordøjelsesenzymer kan være allergier, træthed, luft i maven, bøvsen, forstoppelse med mere.

Vær opmærksom på at sukkerholdig fødevare nedsætter enzymernes funktion.
 

Suppler med gode omega3 fedtsyrer.

Meget af det fedt vi får i julen er animalsk fedt og fra mindre gode vegetabilske fedtkilder. Disse er ofte af dårlig kvalitet og primært bestående af omega 6.  Omega 6 er utrolig inflammatorisk og især i så store mængder. Den optimale fordeling imellem Omega3 og Omega6 er 1:4.  Omega 6 i for store mængder nedsætter også fordøjelsesenzymernes funktion.
 

Tyg maden!

Drik vand, rigeligt med vand. Stil et glas vand ved siden af din seng, så det er det første du gør hver morgen. Og hver gang du går i køkkenet så husk dig selv på at få endnu et glas vand.

Fokuser på og hellig dig din morgenmad, sørg for at du her får en masse næring, vitaminer og mineraler. Det er en af de måltider man næsten altid selv har tilberedt. Start eventuelt dagen med en Juice, men hvis du ikke kan nøjes med en juice, er denne grønne morgenmad en fantastisk måde at starte dagen på. 

Først lavede jeg juice af

  • 2 stilke grønkål,
  • 1 fennikel,
  • 1 stor håndfuld spinat,
  • 1 æble,
  • 1 citron med skal, men kun hvis den er økologisk 
  • 1 pære

Derefter blendede jeg det med

  • 1 avokado,
  • 1 banan,
  • 3 spsk chiafrø
  • 1 håndfuld mandler. 


Drysset er kakaonibs, pecannødder og afskallede hampefrø.

Grøden får en skøn konsistens på grund af chiafrøene, lad den evt. stå på køl en times tid inden du spiser den. 

Denne morgenmad giver dig et super skud vitaminer, mineraler og gode sunde fedtstoffer, samt proteiner som er så vigtige at få om morgen og sparker gang i fordøjelsen. 

Husk altid at være opmærksom på hvad du putter i munden.

Husk at have tid til at tygge din mad ordenligt!

Husk at nyde det du spiser!

 

Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig juletid til jer all...

 

Comment