HVAD ER ET GODT HELBRED?

Jeg bliver tit spurgt af mine klienter om, hvordan de bedst passer på deres helbred og har en god sundhed. For mig er sundhed mange ting, og det at passe på kroppen er ikke bare at spise sundt og motionere eller være slank. Det at være sund, drejer sig i høj grad om, hvordan ens immunforsvar fungerer? Hvad vi går og tænker, er det positive tanker eller negative tanker? Er vi glade for det arbejde, som vi har? Er vi i det rigtige forhold? Griner vi hver dag etc.

Prøv at forstille dig, at sige til dig selv hver dag ” jeg er tyk, og jeg bryder mig ikke om min krop” kontra ”jeg elsker min krop og syntes, den er lækker”. Eller hvad med ” jeg bliver aldrig rig, jeg vil altid forblive fattig” kontra ” livet er en leg, og penge kommer til mig i overflod”. Det betyder ufattelig meget for vores sundhed, hvad vi går og tænker.

Det at kroppen føler sig træt, tit har hovedpine, eller måske nød til at tage diverse håndkøbsmedicin for at holde ømhed/smerte ud? Det at have en fordøjelse der ikke virker (en der virker optimalt kommer på toilettet 2-3 gange dagligt). Se også rødbedetesten beskrevet i det gratis udrensningskompendium eller læs den her. Alle de symptomer er fordi, at kroppen bliver presset/stresset mere, end den kan klare.

Meditere er også en meget vigtig faktor til din krops sundhed. Som Henning Daverne engang sagde til mig på én af hans altid gode meditationskurser ” en krop har brug for ½ times meditation om dagen på nær, når den er stresset, så er det en time”. Men det er faktisk sandt, jo mere vi presser vores krop, jo vigtige er det, at vi mediterer/slapper af med øjnene lukkede.

Et af mine egne ordsprog er ”hvorfor nøjes”. Hermed mener jeg, hvorfor nøjes med en krop, der kun er 80, 60 eller måske kun 30 % på toppen. Hvorfor ikke stræbe efter at være 100 % på toppen. Det kræver selvfølgelig, at vi tager vores eget liv alvorligt og ikke lader os diktere af andre. Sagt på en anden måde, sæt dig frem i bussen og styr den selv, i stedet for at lade dig styre af omgivelserne.

DERFOR, du skal priotere dit liv, som det vigtigste i denne verden, spis det din krop har godt af, hvis du f.eks. spiser noget, som du bagefter føler dig oppustet af eller træt, er den mad måske ikke det rigtige for dig. Jeg vil ikke komme med en masse forbud om, hvad folk bør spise mere eller mindre af. Jeg vil bare sige, ”mærk efter hvordan din krop reagerer på den mad, som du spiser, i stedet for bare at fylde dig uden omtanke for dit helbred.

Held og lykke med din sundhed.

Comment